Nyt ambulant tilbud til unge, der oplever kærestevold

AskovFonden ved Dialog mod Vold starter et nyt samarbejdsprojekt op sammen med organisationerne Sex & Samfund og Headspace

Med dette unikke projekt sikrer vi hjælp til unge i alderen 16-24 år, der er udsat for kærestevold. Tilbuddet består af ambulant psykologrådgivning og netværksgrupper, kampagne- og oplysningsaktiviteter og af opkvalificering af eksisterende sociale rådgivningsindsatser rettet mod unge. Projektet vil med online kampagner og wingmates, unge der hjælper andre unge med at sætte grænser, række ud til unge i usunde kæresterelationer med viden om kærestevold. Målet er at opspore kærestevold tidligt og sikre at de unge har adgang til hjælp.

Der vil komme ambulante rådgivningstilbud i hele landet. På den lange bane er målet at omfanget af kærestevold og vold i nære relationer generelt bliver reduceret. Dialog mod Vold kommer til at udvide sit behandlingstilbud til voksne der udøver eller er udsat for partnervold, med et målrettet tilbud til unge. De unge vil blive tilbudt individuelle rådgivningsforløb og gruppeforløb med andre unge, der har oplevet det samme.

”Vi er utrolig glade for at regeringen og satspuljeordførerne har valgt at afsætte midler til projekt Voldsom Kærlighed”, udtaler direktør i Dialog mod Vold Susanne Magnusson. ”Vi vil med projekt Voldsom Kærlighed tilbyde hjælp til tusindvis af unge, der har været udsat for kærestevold eller lever i usunde kæresterelationer. Dialog mod Volds psykologer vil træne rådgivere i Sex & Samfund og Headspace således, at deres rådgivere kan opspore og rådgive om kærestevold. Hermed sikrer vi, at det er muligt at få hjælp uanset, hvor i landet man befinder sig”.

Lørdag den 15. juni på Folkemødet skyder vi projekt Voldsom Kærlighed i gang på Folkemødet. Her vil Dialog mod Vold sammen med eksperter, politikere og unge bornholmere sætte fokus på unge, grænser og kærestevold. Hver tredje ung synes det er svært at sætte grænser i kæresteforhold. En undersøgelse for Epinion viser at 22 procent unge kvinder har oplevet at deres grænser er blevet overtrådt fysisk af deres kæreste og at 33 procent har oplevet at deres grænser er blevet overskredet psykisk. Undersøgelsen viser også at op mod 18 procent af unge mænd har været i forhold, hvor de synes deres grænser er blevet overskredet fysisk eller psykisk.

Danmark fik den 26. marts en ny lov der forbyder psykisk vold i nære relationer, dvs. at psykisk vold mellem kærester nu er strafbart på lige fod med fysisk vold. Men hvad er psykisk vold? Er det for eksempel OK, at din kæreste kontrollerer dine sociale profiler eller kontrollerer, hvem du mødes med? Er det OK at dele billeder af din kæreste? Og hvad er egentlig god kærestestil? I debatten mødes unge med eksperter og politikere til en diskussion af hvordan en god kærlighedskultur ser ud.

I en pressemeddelelse om bevillingen til Voldsom Kærlighed udtaler ligestillingsministeren: ”Unge er den gruppe i samfundet, der oftest oplever vold i deres kæresteforhold. Hvis vi skal bryde voldskurven, skal vi have fokus på de unge, så de ikke tager volden med sig ind i voksenlivet. Unge, der oplever vold, eller som er i usunde kæresterelationer, kan ikke nødvendigvis se sig selv på et krisecenter. Derfor sætter vi nu ind med både oplysning, rådgivning og ambulant psykologhjælp og netværkstilbud målrettet de unge” siger minister for ligestilling Eva Kjer Hansen.

Læs pressemeddelelsen her

FAKTA:

  • I befolkningen generelt har 1,6 pct. af kvinderne og 0,8 pct. af mændene været udsat for fysisk partnervold inden for en 1-års periode.
  • For de unge i aldersgruppen 16-24 år har 3,2 pct. af kvinderne og 1,6 pct. af mændene været udsat for fysisk partnervold inden for en 1-års periode. Det svarer til ca. 10.500 kvinder og ca. 5.500 mænd.
  • I befolkningen generelt har 3,9 pct. af kvinderne og 1,2 pct. af mændene været udsat for psykisk partnervold inden for en 1-års periode.
  • For de unge i aldersgruppen 16-19 år har 4,1 pct. af kvinderne og 1,3 pct. af mændene været udsat for psykisk partnervold inden for en 1-års periode.

[1] Statens Institut for Folkesundhed 2018 [2] Statens Institut for Folkesundhed, 2014; Center for Selvmordsforskning, 2015