I Dialog mod Vold er vi meget glade for at kunne meddele, at vi snart åbner to nye afdelinger- En i Esbjerg og en i Slagelse!

Det betyder nemlig, at endnu flere familier kan få hjælp til et liv uden vold.

Vi ved, at det er et stort skridt at komme til den erkendelse, at man har brug for hjælp til at stoppe volden og få nye handlemønstre. Derfor er det vigtigt, at den rette hjælp er til at få, når familierne rækker ud til os.

De to nye afdelinger er et led i at gøre Dialog mod Vold til et landsdækkende behandlingstilbud, der tilbyder gratis hjælp til udøvere af vold i nære relationer og deres eventuelle partnere og børn.

Vi har fysiske afdelinger i København, Aarhus, Aalborg og Odense og giver også muligheden for digitale forløb. Vi ser frem til snart at åbne i Esbjerg og Slagelse.

Ring til os på 35301717
Eller kontakt os på: info@dialogmodvold.dk