Få hjælp fra AskovFondens hotline frem til 10. maj

AskovFondens hotline klar til at hjælpe dig, der kæmper med hverdagen under krisen

Hver dag ringer modige menneske til os med deres udfordringer i krisen og vi vil gerne hjælpe mange flere. Derfor kan du nu ringe til nødtelefonen til og med d. 10 maj!

Ring til os på 35 39 72 42 hele døgnet 

Måske du føler dig isoleret hjemme og oplever en stigende grad af ensomhed, angst eller bekymring for hvordan du kan få hverdagen til at hænge sammen. Måske er du psykisk sårbar, måske du ikke får spist, eller du har svært ved at styre din vrede, når du er sammen med dem du elsker 24 timer i døgnet. Vi er der også for dig, som er sårbar og uden et netværk, der hjælper med at tackle krisen.

Formålet med vores hotline er, at man kan snakke med et medmenneske om det, der er svært. Måske har man bare behov for at tale med et andet menneske og måske skal man henvises til en af vores indsatser eller en af de mange eksterne hotlines der er oprettet.

Vi ved gennem 75 års erfaring med udsatte området, at behovet for et nødberedskab er størst i aften og nattetimerne. Det er her følelsen af isolation og ensomheden ofte er størst. Det er når vi andre er sammen med vores familier, at sårbare kan føle sig mest alene.

Alle der varetager AskovFondens hotline funktion er faguddannede og har kendskab til udsatte området.