Lyt til vores nye podcast: Udsatte Samtaler - Dialog mod vold

Lyt til vores nye podcast: Udsatte Samtaler

Vi er stolte af at kunne præsentere
Udsatte Samtaler – AskovFondens nye podcastunivers.

Her tager vi fat på de samtaler, vi alt for længe har undgået. Podcasten giver et ærligt indblik i livet som udsat i Danmark.

Vi taler om tabuer, reflekterer over, hvad der kunne være gjort anderledes, og lader de modige mennesker, der kommer i vores indsatser, få ordet. Her deler de deres tanker, oplevelser og håb for fremtiden med det mål at skabe indsigt, forståelse og bryde samfundets barrierer.

Mød Orla og Kevin, der har fået hjælp hos Dialog mod Vold

De to første episoder er allerede klar! Her møder du klienter fra Dialog mod Vold, der åbent fortæller om en svær del af deres liv.

Hvert afsnit varer omkring 20 minutter.

Du kan lytte til dem her

 

De næste er på vej

Løbende vil podcasten dykke ned i historier fra alle vores indsatser og tage fat på de emner, der kan være svære at tale om. I næste afsnit giver vi ordet til brugere fra Askovhus, hvor vi hjælper mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser.

Vi håber, at I vil lytte med og tage del i disse vigtige samtaler, der bryder tabuer og giver stemme til de mennesker, vi alt for sjældent hører fra.