Læs spørgsmål og svar om kærestevold

Hvad kan voldsudøveren selv gøre, indtil han eller hun kan få behandling? Hvad skal den voldsudsatte gøre? Er løsningen altid at afslutte forholdet? Er der grupper, der er i særlig risiko for at opleve vold i kæresterelationen – og hvorfor?

Disse og mange flere spørgsmål svarede direktør i Dialog mod Vold, Susanne Magnusson, på i sidste uge på DR.

Eksempelvis stillede brugeren Mette et godt spørgsmål om forebyggelse af vold;

‘Er det ikke blot symptombehandling og ikke forebyggelse, at stort set al hjælp henvender sig til den voldsudsatte? Kan vi se mere hjælp og flere forebyggende tilbud til voldsudøvere i fremtiden?’

Hvortil Susanne Magnusson svarede;

‘Der skal være hjælp til voldsudsatte, det er også vigtigt. Men sagen er, at så længe vi ikke gør noget for at få færre voldsudøvere, så vil vi blive ved med at have ligeså mange voldsudsatte og set i det perspektiv kan man sige at vores system og lovgivning, som det er i dag, fokuserer på symptombehandling snarere end på at stoppe og forebygge, at volden sker.’

Du kan læse alle de gode spørgsmål og svar på DRs hjemmeside her.

Læs om vores behandling her