Dialog mod Volds tidligere direktør, Susanne Nour Magnusson havde i lørdags en kronik i Politiken med anbefalinger til, hvordan vi får nedbragt antallet af voldsudsatte i Danmark.
I Dialog mod Vold mener vi ikke, som det fremgår af overskriften til kroniken, at ‘det er synd for voldsudøvere’. Vi mener, at vi bliver nødt til at sikre rette behandling til voldsudøvere, for at sikre at antallet af voldsudsatte nedbringes.
Du kan læse hele kroniken på Politikens hjemmeside her. Hvis du ikke har adgang til Politiken, er hele kroniken tilgængelig nedenfor.
Alt for mange gange har jeg hørt voldsudøvere fortælle, at de allerede som børn og unge havde problemer med voldelig og udadreagerende adfærd, og at de rakte ud efter hjælp, men ikke fik den.
I snart seks år har jeg været direktør i Dialog mod Vold. I min tid som direktør, har jeg fokuseret på, hvordan vi kan bekæmpe vold og få nedbragt antallet af børn og voksne, der er udsat for vold i nære relationer. Vi er alle enige om, at vold i nære relationer er uacceptabelt og skal bekæmpes; men på trods af, at vold i nære relationer har været på den politiske dagsorden i 40 år, er der stadig ikke et systematisk fokus på forebyggelse og det at nedbringe omfanget af vold.
Færre voldsudøvere giver færre voldsudsatte
Kvindebevægelsen og kvindekrisecentrene har siden 1970’erne i Danmark, såvel som mange andre steder i verden, ført en lang sej kamp for at få anerkendt vold mod kvinder, som det store samfundsproblem det er. Deres kamp har haft gennemslagskraft, og indsatsen mod vold i nære relationer står i dag på skuldrene af den kamp, de har ført. Der gik 23 år, fra det første kvindekrisecentre åbnede i 1978, til den første indsats med fokus på at stoppe vold blev igangsat. Det skete med projektet Dialog mod Vold, som AskovFonden startede i 2001. Dialog mod Vold blev etableret som et tilbud om behandling til mænd, der udøvede partnervold og sendte kvinder på krisecentre.
I dag tilbyder Dialog mod Vold specialiseret psykologbehandling til både mænd og kvinder, der har udøvet vold i deres nære relationer. Vi arbejder helhedsorienteret og integreret og tilbyder derfor samtidig behandling til de partnere og børn, der har været udsat for volden. Af de over 2000 udøvere, vi har haft i behandling, tegner der sig et tydeligt kønnet billede, 90 pct. er mænd og kun 10 pct. kvinder. Vi ved, at omfanget og grovheden af fysisk partnervold har en klar kønsdimension. Men forklaringer og baggrund for sammenhæng mellem køn og vold bliver ofte fremstillet på unuanceret vis.
Dialog mod Vold er det eneste tilbud i Danmark, der tilbyder specialiseret psykologbehandling med fokus på at stoppe voldelig adfærd. Vi er her i 2020 kommet på finansloven. Det har været et vigtigt skridt at gå fra projekt- til fast finansiering, men kapacitetsmæssigt er situationen status quo. Dialog mod Volds statslige bevilling har gennem mange år været konstant. Den sikrer hjælp til ca. 100 udøvere og deres familier om året. Problemet er, at der er langt flere end 100 udøvere, der hvert år rækker ud efter vores hjælp og skriver sig på venteliste til at komme i behandling. Konsekvensen heraf er en alt for lange ventetid på at komme i behandling. Den lange venteliste betyder, at der desværre er en del der har mistet motivation og/eller partner, når det bliver deres tur. Vi formoder, at der er cirka lige så mange voldsudøvere, som der er voldsudsatte. Der er ca. 1700 kvinder om året søger hjælp på et krisecenter. Antallet af behandlingspladser til udøvere af vold i nære relationer burde ligge på et tilsvarende niveau.
Vold gør ondt. Det gør ondt at blive udsat for vold fra den man elsker. Det gør også ondt at slå eller true den, man holder af. Det gør ondt at miste kærlighed og respekt fra kæreste, børn, venner og familie, fordi man har udøvet vold. Når udøvere alligevel udøver vold, så er det fordi, at de har et problem – et individuelt problem. Et problem de forsøger at håndtere gennem at udøve vold. De har brug for hjælp til at flytte fokus fra kontrol over andre, partner og børn, til at tage kontrol over sig selv og egne følelser.
Alle har potentiale for forandring
At udøve vold i nære relationer er tabuiseret og ofte bliver udøveren dæmoniseret og betragtet som et monster. Hvis vi skal undgå vold i nære relationer, er vi derfor også nødt til at kigge nærmere på, hvordan vi kan aftabuisere og afdæmonisere det at udøve vold.
Man kan løbende i medierne læse om personer, der har været udsat for vold, men det er meget sjældent at personer, der har udøvet vold i nære relationer, fortæller deres historier offentligt. Det skyldes oftest, at de vil beskytte deres pårørende eller sig selv mod folkedomstolen. Beskytte mod den skam det er at blive eksponeret som en familie og en person der er forkert.
De voldsudøvere, vi møder i Dialog mod Vold, er ofte meget skamfulde, og for mange har skamfølelsen forfulgt dem en stor del af deres liv. Mange har båret på skam, lige siden de selv var børn. 71% af udøverne er vokset op i et hjem med vold og dengang – lige som nu – var det skamfuldt. De har altså båret på følelsen af at være forkerte gennem hele deres liv.
For at nedbringe omfanget af vold i nære relationer er vi nødt til at flytte os fra en dømmende til en ikke-dømmende position. Når vi dæmoniserer mennesker, ser vi dem i et negativt lys. Vi forestiller os, at de er komplet anderledes end vi selv, og vi overser hermed, at vi alle grundlæggende er gjort af det samme stof. Vi har alle potentiale til at forandre os. I stedet for at kaste skam på personer, der har udøvet vold, møder vi dem i Dialog mod Vold med forventningen om og tiltroen til, at de kan forandre sig. Og det kan de fleste. Men en sådan forandring forudsætter, at nogen tror på dem, at ikke alle er enige om, at de er dæmoner, der nu og for altid vil være forkerte og gøre forkerte ting. Søren Kierkegaard sagde følgende om at hjælpe et andet menneske:
”Naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt Sted, maa man først og fremmest passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en anden. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere en han – men dog ved først og fremmest at forstaae det han forstaar” (Brudstykke af en ligefrem Meddelelse, 1859)
Dette – at hjælpe udøvere af vold i nære relationer til selv at skabe forandring og handle anderledes gennem at forstå volden og dens funktion for derved at kunne flytte sig til et nyt og ikke voldeligt sted – er og har gennem alle årene været Dialog mod Volds mission. I dag er der enighed blandt de fleste fagprofessionelle om, at udøvere kan og skal hjælpes, og at hjælp til udøver kan være med til at stoppe vold mod kvinder og vold i nære relationer. Men der er fortsat lang vej, når det gælder at sikre hjælp i hele landet og i et tilstrækkeligt omfang. Der er afgørende, at der er behandlingspladser i Dialog mod Vold, eller tilsvarende specialiserede tilbud, til voldsudøvere, der tager ansvar og ønsker hjælp til at stoppe deres voldelige adfærd.
Vold er altid udøverens ansvar, men gennem at forstå, hvad der ligger bag volden, gennem at forstå hvilken funktion volden spiller for den, der udøver den og gennem at støtte udøveren i at udvikle og afprøve alternativer til vold uden at blive udsat for skam og dæmonisering, kan voldelig adfærd stoppes.
Vold i nære relationer er ikke bare et socialpolitisk problem. Det er i høj grad også et sundhedspolitisk problem. Der er store sundhedsmæssige konsekvenser af vold ligesom der er sundhedsmæssige forklaringsfaktorer på både voldudøvelse og voldsudsættelse. Det er på tide at vold i nære relationer bliver fuldt accepteret som det sundhedspolitiske problem det er. Det sundhedspolitiske perspektiv tager udgangspunkt i det individuelle og relationelle i det at udøve vold i nære relationer. Fra det sundhedspolitisk perspektiv fokuserer vi automatisk på, hvordan vi forebygger et problem og hvordan vi behandler individet der lever med problemet. Det er set fra mit perspektiv den rigtige forståelsesramme for vold i nære relationer og den eneste vej frem, hvis vi skal nedbringe antallet af voldsudsatte – og det skal vi.