Vil du gerne blive bedre til at håndtere konflikter?

I en krisetid som denne oplever mange, at antallet af konflikter i hjemmet eskalerer

Måske er det antallet af bekymringer, der er forøget, eller måske kan øget samvær med ens nære få gamle konflikter til at blusse op, eller få nye konflikter frem i lyset.

Mange oplever at blive vrede. Følesen af at være vred opstår som en forsvarsreaktion på noget, som man mere eller mindre bevidst opfatter som truende. Følelsen kan også opstå, hvis man oplever at blive forhindret i at opnå vigtige mål.

Vreden kan føre til aggressiv adfærd, herunder voldelig adfærd, som kan udtrykke sig både verbalt og fysisk mod enten en selv, ens nære eller materielle ting.

Kroppen reagerer forskelligt på vrede. Det første skridt mod en bedre håndtering af din vrede er derfor at forstå din krop og dens signaler. Du kan eksempelvis stille disse spørgsmål til dig selv;

Hvad sker der i min krop, når jeg oplever vrede?

Hvad gør jeg når jeg er vred? 

I Dialog mod Vold benytter vi os af en række værktøjer til håndtering af vrede. Et af de værktøjer er konflikttrappen, som er et billede på hvordan konflikter kan udvikle sig.

Du kan bruge trappen til at blive mere bevidst om enkelte faser i en konflikt. Du kan også bruge den til at blive bedre til at håndtere konflikten på en god måde.

Find konflikttrappen her

Trappen viser hvad der kan optrappe en konflikt og hvad der modsat kan afspænde en konflikt. På hvert enkelt trappetrin kan du også læse om ideer til at løse konflikter.

Hvis du vil vide mere om vrede, aggression og vredeshåndtering, kan du læse mere her

Har du været voldelig overfor dine nære? 

Du kan ringe hele døgnet til Lev Uden Volds nationale hotline på 1888 og få rådgivning og viden om tilbud til voldsudøvere.

Du kan også skrive til Dialog mod Vold info@dialogmodvold.dk, så tager vi en snak om din situation og mulighed for behandling.

 

Hvad er vold?

Læs mere om vredeshåndtering

10 tips til at håndtere din vrede