Det glæder os i Dialog mod Vold at byde velkommen til Jesper Rønn-Simonsen som vores nye direktør. Han tiltræder stillingen d. 1 september 2020.

Jesper kommer fra en stilling som udviklingschef i Kirkens Korshær. Han har erfaring med udvikling fra socialområdet, politisk interessevaretagelse og ledelse. En profil der gør, at vi fortsat kan øge organisationens udvikling og gennemslagskraft i offentligheden.

Tidligere har Jesper arbejdet i Hjerteforeningen og på Berlingske og har derudover en MBA fra SDU, HPLP fra Harvard Business School og en HD(O) fra CBS.

Organisationsteorien og dens mange discipliner er både en del af Jespers praktiske og teoretiske baggrund samt et emne, han brænder for. Fælles for Jespers virke, er ønsket om at bruge sine erfaringer til at hjælpe mennesker i svære livssituationer.

”Vi er glade for at kunne byde Jesper velkommen i Dialog mod Vold. Det er en afdeling i konstant udvikling og som landsdækkende organisation, ser vi frem til, at Jesper vil bruge sine kompetencer til at videreudvikle Dialog Mod Vold, med henblik på at hjælpe flere til et liv ude af voldens skygge” – Helle Øbo