Imens du venter - Dialog mod vold

 

På denne side kan du få information om vold og andre begreber. Du finder også information og gode råd om vrede og håndtering af konflikter. Du kan blandt andet læse om hvilke kropslige reaktioner og tankemønstre stærke følelser som vrede kan sætte i gang og hvordan du kan håndtere dem.

Hvad er vold?

Vold kan have mange former. De fleste tænker på fysisk vold, når vold nævnes, men psykisk, materiel, seksuel, digital vold og stalking er mindst lige så relevante voldstyper at have kendskab til.

Partnervold er ikke et skænderi engang imellem. Det er voldelige handlinger, som gentager sig og udøves mod én man har eller har haft et parforhold til.

Betegnelsen ”vold i nære relationer” dækker over partnervold og vold fra forældre mod deres børn. Socialstyrelsen definerer betegnelsen:

”Vold er en handling eller trussel, der – uanset formålet – er egnet til eller krænker en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt.”

Hvad ved vi om vold?

Den største risikofaktor for at blive voldsudøver som voksen, er at opleve vold som barn. Det viser resultaterne fra vores evaluering af klienter der har været i behandling i Dialog mod Vold. 93,9% har som barn oplevet fysisk vold, og 72,6% har som barn oplevet psykisk vold.

Kun 10% af vores udøvende klienter er kvinder. Dette afspejler overordnet kønsfordelingen blandt den gruppe i befolkningen som modtager fældende afgørelser for anmeldelser og sigtelser for volds- og seksualforbrydelser.

I 2017 publicerede Syddansk Universitet en videnskabelig artikel, der tegner en klinisk karakteristik af udøvere af vold i nære relationer i behandling, på grundlag af data fra Dialog mod Vold.

Resultaterne fra undersøgelsen viser generelt at udøvere af vold i nære relationer er en udsat gruppe af mennesker, som alle har kompekse traumer. Artiklen konkluderer at bl.a. angstrelaterede diagnoser og personlighedsforstyrrelser er hyppige blandt udøvere af vold i nære relationer.

Artiklen konkluderer også at man i behandlingen af disse mennesker må anerkende individualiteten i forskellige udøveres mønstre, og hermed skræddersy en behandlingsplan efter den enkeltes behov, for at opnå et optimalt resultat med behandlingen.

TAL OG FAKTA

Tal og fakta

38.000 kvinder og 19.000 mænd udsættes årligt for
partnervold (SIF, 2018)

Hvert 6. barn oplever vold i hjemmet (SFI, 2016)

1.689 kvinder og 1.649 børn har årligt ophold på krisecenter
(Socialstyrelsen, 2018)

10.000 piger og 5.500 drenge udsættes for fysisk   kærestevold om året (SFI, 2012)

71 % af udøvere, der har været i behandling i Dialog mod Vold, er vokset op i hjem med vold (DMV, 2020)

40 % af de kvinder, der oplever vold i hjemmet, er ledige eller førtidspensionerede (SFI, 2012)

Partnervold koster samfundet mindst 280 millioner kroner årligt (SIF, 2010)