Vold i nære relationer er et udbredt problem i Danmark, og hvis vi vil forebygge vold, skal der fokus på de voldsudsatte børn. Det vil vi i Askovfonden, Dialog mod Vold sætte fokus på, når vi diskuterer løsninger på problemet til årets Folkemøde, torsdag d. 16. juni kl. 17.00-17.45
Eventbeskrivelse
Problemet med vold i familien er omfattende og veldokumenteret. Så hvad gør vi ved det? Hvert fjerde barn i de danske 7. klasser er blevet udsat for vold i hjemmet. Hver tiende er ifølge Børnerådet udsat for grov, fysisk vold. Ifølge SFI fortæller 82% af børnene aldrig nogen om volden. De går under radaren og får ikke hjælp. Derfor vil vi debattere løsninger, så børn ikke fremover skal leve i frygt for vold i deres hjem. Hvordan får vi de voldsramte børn i tale? Hvordan standser vi volden? Og hvordan hjælper vi familierne videre efter volden? Kom med til debatten og lad os hjælpe de udsatte børn.
I kan se alle Askovfondens debatter via linket her.