Har du oplevet psykisk vold ligesom Kelli?

 

I dag i Fyns Amts Avis fortæller Kelli om psykisk vold. Som 17 årig blev hun nemlig hovedkulds forelsket i en mand, der endte med at kontrollere alt hvad hun gjorde.

I den her video fortæller Kelli om, hvad hun oplevede i et psykisk voldeligt kæresteforhold.

Det kan være svært, når man er ung og forelsket at sætte grænser overfor sin kæreste. Og Kelli er ikke alene. Hvert år udsættes tusinde af unge nemlig for psykisk kærestevold.

Mange unge synes, at det er svært at skelne mellem, hvad der er normal kæresteadfærd på den ene side og hvad der er krænkende og grænseoverskridende på den anden side. Derfor er der mange, der ikke gør noget ved det.

Det kan også være svært at snakke om kærestevold, da mange unge oplever, at kærestevold er forbundet med tabu. Kelli bryder tabuet ved at stå frem med sin historie om psykisk kærestevold. Hun opfordrer alle, der er i et usundt kæresteforhold til at søge hjælp.

Hvordan får jeg hjælp?

I Dialog mod Vold kan du få gratis psykologsamtaler, hvis du udsat for psykisk vold eller andre former kærestevold og er mellem 16-24 år.

Ring til os på: 35 30 17 17

Eller skriv til voldsomkaerlighed@dialogmodvold.dk

 

Læs mere om forskellige former for vold

Læs mere om Voldsom Kærlighed