Fysisk vold er, når en person bruger sin krop eller sine kræfter til at skade eller skræmme sin (eks)partner eller sit barn.

Fysisk vold spænder vidt. Det kan være at skubbe, fastholde, spærre vejen, ruske, trække i håret, spytte, kaste ting, slå og sparke, og i de groveste tilfælde vold med døden til følge.

Kvælertag er særligt alvorligt, fordi det er et af de stærkeste tegn på, at volden senere kan blive livstruende. Der findes ikke en nedre grænse, hvor det ikke længere er vold. Et enkelt skub tæller også.

Fysisk vold giver ikke kun skader på kroppen. Den voldsudsatte kan opleve frygt, stress og et selvværd, der langsomt bliver nedbrudt, og for mange fylder frygten for den næste episode mere end selve skaderne.

Fysisk vold står sjældent alene. Den følges næsten altid af psykisk vold, og den bliver ofte grovere med tiden.

Med børn er fysisk kontakt en normal del af hverdagen. Derfor kan det være svært at mærke, hvornår man går fra omsorg til vold. Det er ikke vold at holde fast i et barn for at beskytte det. Det bliver vold, når kroppen bruges til at straffe, skræmme eller afreagere.

Børn tager også skade af vold, der ikke rammer dem selv. Når de ser eller hører volden mellem de voksne, kan de reagere med utryghed, vagtsomhed og skyldfølelse.

Psykisk vold er, når en person systematisk og vedvarende nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer sin (eks)partner eller sit barn.

Det kan være tavshed som straf i dagevis, nedsættende bemærkninger pakket ind i humor, kontrol med hvem den anden ser og taler med, jalousiscener, trusler om selvmord eller om at tage børnene. Det kan også være at benægte episoder, så den anden begynder at tvivle på sin egen hukommelse.

Alle par skændes. Psykisk vold adskiller sig ved, at der er et mønster, og at den ene part gradvist ændrer adfærd for at undgå den andens reaktion. Familien går på listetæer og aflæser hele tiden humøret hos den, der bestemmer stemningen i hjemmet.

Psykisk vold starter ofte som små episoder, der med tiden vokser sig større. Undervejs mister den voldsudsatte gradvist troen på egen dømmekraft og fornemmelsen for egne grænser. Det er derfor helt normalt at være i tvivl om, hvad man egentlig er udsat for.

Nogle oplever, at den psykiske vold står alene, mens andre oplever den i kombination med andre voldsformer, for eksempel fysisk eller økonomisk vold.

Psykisk vold har været strafbart siden 2019. Børn kan både blive udsat for psykisk vold og tage skade af at overvære den mellem de voksne.

Digital vold er, når en person bruger digitale medier og enheder til at true, kontrollere, overvåge, ydmyge eller krænke sin partner, ekspartner eller sine børn.

Digital vold kan for eksempel være at holde øje med, hvem den voldsudsatte taler med på telefonen og de sociale medier, læse personens beskeder, kræve adgangskoder eller følge personens færden gennem lokationsdeling og GPS. Det kan også være trusler på sms eller sociale medier, eller at dele intime billeder af personen eller true med at dele dem.

Børn kan både blive udsat for digital vold og blive brugt som redskab i den. Det kan være en forælder, der overvåger barnets telefon, bestemmer hvem barnet må skrive med, sender beskeder, der nedgør den anden forælder, eller bruger barnets enheder til at holde øje med den anden forælder. Almindeligt forældretilsyn er ikke vold. Det bliver vold, når kontrollen skræmmer barnet eller bruges til at ramme den anden forælder.

Den digitale vold kan følge den voldsudsatte døgnet rundt, fordi telefonen sjældent er slukket. Derfor er den svær at slippe væk fra, og den fortsætter ofte, efter at et forhold er slut.

Stalking er, når en person systematisk og vedvarende kontakter, følger efter eller chikanerer sin (eks)partner på en måde, den anden ikke ønsker.

Det kan være gentagne opkald og beskeder, at møde op uanmeldt ved hjemmet, arbejdspladsen eller børnenes institution, at sende gaver, at holde øje med, hvor den anden er, eller at oprette nye profiler, når man bliver blokeret. Kontakten kan også gå gennem børnene, familien eller fælles venner.

Stalking sker oftest, efter at et forhold er slut, og de færreste oplever selv deres adfærd som stalking. Ønsket kan være at forklare sig, få en sidste samtale eller se sine børn. Men det afgørende er ikke hensigten. Stalking har været strafbart siden 2022, og loven ser på, om adfærden er egnet til at krænke den andens fred, ikke på hvordan den var ment.

Samvær og afleveringer er de mødepunkter, der ikke kan undgås, og derfor bliver de ofte brugt til at holde kontakten i live. En forælder har ret til kontakt med sit barn. Det bliver stalking, når kontakten i virkeligheden handler om at nå den anden forælder.

Den, der bliver stalket, føler sig ofte truet, vagtsom og magtesløs. Stalking fylder hele døgnet, fordi man aldrig ved, hvornår den næste kontakt kommer, og mange lægger deres hverdag om for at undgå den. Børnene mærker det, uanset om de bliver brugt som budbringere eller blot oplever, at den ene forælder hele tiden er på vagt.

Seksualiseret vold er, når en person presser, truer eller tvinger sin (eks)partner til sex eller andre seksuelle handlinger.

Det kan være åbenlys tvang, men oftere er det pres. Vedholdende tiggeri, surmuleri i dagevis, skyld, eller en underforstået konsekvens ved at sige nej. Det kan også være seksuelle tilnærmelser og seksualiserende sprog, som den anden ikke ønsker.

Sex uden samtykke er voldtægt, også mellem kærester og ægtefæller. Samtykket skal være frivilligt, det kan trækkes tilbage undervejs, og passivitet er som udgangspunkt ikke et ja. At man er i et forhold, er ikke et ja på forhånd. Et ja, der er presset frem, er heller ikke et samtykke.

Seksualiseret vold handler sjældent om sex. Den handler om magt, om at straffe, eller om at genoprette nærhed efter et skænderi eller efter anden vold.

Den, der udsættes for seksualiseret vold, føler sig ofte brugt, ydmyget og alene med det. Mange kalder det ikke voldtægt, selvom det er det, og mange bebrejder sig selv, at de ikke sagde tydeligere fra. Ansvaret ligger hos den, der ikke sikrede sig et frivilligt ja.

Har du brug for anonym hjælp og vejledning, så ring til Lev Uden Volds døgnåbne hotline på 1888.

Materiel vold er, når en person ødelægger ting eller tager kontrol over dem for at ramme sin (eks)partner eller sit barn.

Det kan være at slå i vægge, sparke til døre, smadre ting eller rive tøj i stykker. Det kan også være at tage den andens telefon eller nøgler, eller at ødelægge noget, der betyder særlig meget, for eksempel billeder, gaver eller arvestykker.

Materiel vold virker, fordi den siger noget om, hvad der ellers kunne ske. Når noget bliver smadret tæt på et andet menneske, forstår begge, at det kunne have været kroppen. Derfor er det vold, selvom ingen bliver rørt, og derfor er det ikke afgørende, om det skete i raseri eller med overlæg.

Ødelagte ting er samtidig et faretegn. I mange familier kommer den materielle vold før den fysiske.

Børn husker de ødelagte ting længe. De lærer at aflæse stemningen og at holde sig væk, og et ødelagt stykke legetøj rammer også, når det egentlig var møntet på den anden forælder.

Økonomisk vold er, når en person bruger penge og økonomi til at kontrollere sin (eks)partner.

Det kan være at bestemme over den andens indtægt, kræve regnskab for hver en udgift eller nægte adgang til fælles konti. Det kan også være at forhindre den anden i at arbejde eller uddanne sig, eller at holde på pas og opholdstilladelse, så den anden ikke kan rejse.

I mange forhold står den ene for økonomien, og det er ikke i sig selv vold. Det bliver vold, når den anden mister indsigt, adgang og medbestemmelse, og når afhængigheden er formålet.

Gæld er en særlig alvorlig form for økonomisk vold.

Bliver der stiftet lån i den andens navn eller med den andens MitID, følger gælden personen længe efter, at forholdet er slut. Det samme gælder en økonomi, der bevidst bliver kørt i sænk, når et forhold slutter.

Økonomisk vold er ofte grunden til, at et menneske bliver i et forhold længere, end det ønsker. Uden penge er der hverken bolig, transport eller mad til børnene, og det kan tage år at rette op på en ødelagt økonomi.

Børn kan også blive ramt. Det kan være penge, barnet selv har tjent eller sparet op, eller gæld, der bliver stiftet i barnets navn og først dukker op mange år senere. Det er ikke vold at bestemme over sit barns penge. Det bliver vold, når barnets økonomi bruges til noget andet end barnets bedste.