Mange forbinder voldtægt og seksualiseret vold med en fremmed, der springer ud fra en busk og begår et overgreb. Men i virkeligheden sker seksualiseret vold langt oftere i etablerede parforhold, hvilket gør den sværere at opdage – både for den udsatte og for omgivelserne. Det gør vores psykolog, Nina, os klogere på i dette interview:

Hvordan kommer seksualiseret vold til udtryk i parforhold?

Seksualiseret vold er, når man bliver tvunget – enten fysisk, verbalt eller psykisk – til at gøre noget seksuelt mod ens vilje. Den mest almindelige form for seksuel vold er, når en person befinder sig i en situation, som i starten er samtykkebaseret, men som på et tidspunkt når sin grænse, og bliver ignoreret eller presset til at fortsætte.

Som psykolog oplever jeg, at der meget ofte sker seksualiseret vold i parforhold, hvor der allerede er psykisk vold. Det kan komme til udtryk ved, at den udøvende part forventer seksuel adgang til sin partner, fordi de er i et forhold. Udøveren mener, at vedkommende har ret til sex – uanset om partneren har lyst eller ej. Den udsatte kan føle sig tvunget til sex af frygt for konsekvenserne eller for at undgå en konflikt. Nogen udsatte tager endda selv initiativ til sex for at afværge vold eller skabe midlertidig fred i forholdet, fordi man ved, at udøveren måske er mindre voldelig, når vedkommendes seksuelle behov er dækket. Her fungerer sex som en håndteringsstrategi for den udsatte, fordi man på den måde føler en kontrol over situationen.

Seksualiseret vold kan også komme til udtryk på mange andre måder:

Det kan være i form af trusler, f.eks. at udøveren truer med at være sin partner utro, hvis den udsatte ikke gør, som udøver vil have. Systematisk utroskab ses, når udøveren vil straffe sin partner og derfor gør opmærksom på sin utroskab. Udøveren kan også true med at lade det gå ud over parrets fælles børn, hvis den udsatte ikke gør, som udøver vil have. Børn er et effektivt våben i parforhold, fordi udøveren f.eks. kan være ekstra hård ved børnene eller skælde ekstra meget ud for at få den udsatte til at makke ret.

Det kan også ske i form af verbale krænkelser, som at tale nedladende til sin partner, eller systematisk afvisning, hvor udøveren tilbageholder sex for at få partneren til at opføre sig på en bestemt måde. Når man tilbageholder sex, indtil man får, hvad man vil, bruges sex eller anden fysisk berøring, som kram og kys, som en belønning. Det kan udløse en enorm taknemmelighed hos den udsatte.

Seksualiseret vold kan også foregå digitalt ved at dele seksuelle billeder af sin partner eller optage sin partner i seksuelle situationer uden samtykke.

Hvorfor er seksualiseret vold svær at få øje på i parforhold?  

Seksualiseret vold er svær for både sig selv og for andre at opdage på grund af den måde, vi taler om sex og seksualitet på i vores samfund; når man er i et forhold, har man sex. Hvis man ikke har sex, er man bare venner, forældre eller roomies. Man skal også helst have meget sex, og hvis den ene har mindre lyst til sex, er det dén person, der er noget galt med. Dét synspunkt ligger dybt i os, og det kan udøveren i voldelige forhold udnytte. Hvis den udsatte siger nej til sex, kan udøveren antyde, at den udsatte er utro eller ikke elsker udøveren mere og derfor er ved at forlade forholdet. På den måde tvinger udøveren den udsatte til at bevise sin kærlighed ved at have sex mod sin vilje.

Samtidig er vi ikke vant til at tale om sex. Mange mangler et sprog for at tale om sex i parforhold – selv i sunde relationer. Uden ord for det, der sker, kan den udsatte have svært ved at opdage, at deres grænser systematisk nedbrydes. Det er en proces, der kan føre til, at den udsatte til sidst ikke ved, hvad de selv har lyst til seksuelt. Seksualiseret vold er svær at erkende for både udøver og udsat, fordi de jo samtidig elsker hinanden.

Hvordan taler du med klienter om seksualiseret vold, når de er i behandling hos Dialog mod Vold?

Jeg italesætter altid sex og samliv i første samtale. Her gør jeg det klart for klienten, at det er et emne, vi kan tale åbent om og fortæller, at vi også vil tale mere om det senere i forløbet.

Jeg tager først og fremmest udgangspunkt i det spørgeskema, som alle klienter udfylder, når de starter i forløb hos os. Her bliver de nemlig spurgt direkte til seksualiseret vold. Dog svarer kun få, at de har oplevet det – enten fordi de ikke genkender det som vold, eller fordi de ikke vil erkende det.

I behandlingen skal udøveren først nå til en erkendelse af, at de har udsat deres partner eller børn for vold. Derefter kan vi snakke om den voldelige adfærd. Jeg oplever, at fysisk vold ofte er lettest at erkende, efterfulgt af psykisk vold, mens seksualiseret vold er sværest. Mange udøvere kan acceptere, at de har været fysisk voldelige, men tanken om at få prædikatet ’voldtægtsperson’ er langt mere skamfuldt og tabuiseret end andre voldsformer.

For den udsatte er det særligt svært at erkende, fordi seksualiseret vold kan være koblet sammen med en form for lyst og berøring af erogene zoner.

I behandlingen kan jeg f.eks. spørge ind til, hvilke strategier parret har for at blive gode venner igen efter et skænderi. Hvis sex er en del af svaret, kan jeg spørge mere ind til det. Begrebet ’make-up sex’ er nemlig også en måde, vi taler om sex på i samfundet – og hvor det i nogle tilfælde kan udnyttes. F.eks. hvis udøveren udnytter, at partneren er ked af det, eller hvis den udsatte går med til sex, fordi man ved, at det genopretter den gode stemning.

Du kan læse mere om behandlingen i Dialog mod Vold her.