Er der penge nok til regeringens handleplan mod vold- og partnerdrab?

 

I fredags d. 2. september var Jesper Rønn-Simonsen, direktør i Dialog mod Vold og bestyrelsesformand i Lev Uden Vold gæst i P1 Morgen.

I indslaget kommenterede han den foreløbigt tildelte finansiering til realiseringen af handlingsplanen mod partnervold og partnerdrab, der blev fremlagt i juni måned. Her fremhævede han de 59 millioner kr. der er blevet tildelt konkret til en af de 22 initiativer i handlingsplanen som en god begyndelse, men også at en gennemførelse af den samlede handlingsplan forudsætter en tilstrækkelig finansiering.

Det er en rigtig god og vigtig handlingsplan, som kan skabe bedre liv for mange familier og potentielt redde liv- og skal vi sørge for, at det rent faktisk bliver til noget, så skal der også tilstrækkelig finansiering til” Jesper Rønn-Simonsen

I interviewet blev der ikke lagt skjul på bekymringerne for, at det resterende beløb ikke er medtaget på Finansloven, men at det skal forhandles via SSA-reserven til efteråret.

I Dialog mod Vold ser vi frem til at følge forhandlingerne, imens vi fortsætter vores daglige arbejde med at nedbringe antallet af familier, der lever med vold i nære relationer.

I indslaget deltog også direktør i Danner, Mette Marie Yde, og ligestillingsminister Trine Bramsen.