Tidlig indsats og forebyggelse af partnervold skal op på den politiske dagsorden

Partnervold og vold i familien har indtil videre været helt overset i #fv15 debatten. Det er en sag som ingen rigtig synes at tage ejerskab for. Derfor vil Dialog mod Vold gøre et forsøg på at bringe sagen ind i valgkampen og højere op på den politiske dagsorden.

Ifølge Institut for Folkesundhed bliver der hvert år udøvet vold i 29.000 familier, og 33.000 børn vokser op i hjem med vold. Ifølge årsstatistik fra LOKK (Landsorganisationen for kvindekrisecentre) tager 2000 kvinder årligt ophold på et kvindekrisecenter. De direkte samfundsmæssige omkostninger af volden er beregnet til ½ mia. kr. Hertil kommer udgifter på 14,2 mia. kr. om året til udsatte børn og unge, hvoraf en stor del handler om konsekvenser af vold i familien. Vi kender ikke de præcise tal, men bare udgifterne til anbringelser af børn på grund af vold i hjemmet er enorme. Det ulykkelige er, at vi ved at børnene bærer arven videre. Derfor er det en helt afgørende politisk og samfundsmæssig opgave at få sikret en tidlig indsats – at både forebygge og afhjælpe vold.

78 % af de udøvere af vold i familien, der kommer i behandling i Dialog mod Vold, har selv været udsat for vold som børn. De er vokset op med, at vold er en måde at udtrykke sig på, og som voksne skal de aflære sig den destruktive reaktionsform. Det er det behandlingen i Dialog mod Vold handler om. Vores resultater viser, at voldsudøveren kan ændre sin voldelige adfærd, hvis vi tilbyder den rette hjælp. Behandling af voldsudøveren kan derfor være nøglen til at stoppe og forebygge vold i hjemmet.
Vi ved, at 11 % af de kvinder, som tager ophold på et krisecenter, flytter tilbage til voldsudøveren, og at 35 % af kvinderne på krisecentre har været der tidligere. Regeringen har sat et ambitiøst socialt 2020-mål om, at andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, skal være reduceret med mindst 30 pct. i 2020. Hvis det skal lykkes, er vi nød til at styrke samarbejdet mellem de centrale aktører , og vi er nød til at få politikerne på banen.

Samarbejde mellem Danner og Dialog mod Vold
Som et første skridt har Danner og Dialog mod Vold indgået et samarbejde målrettet de kvinder, der er udsat for den mest alvorlige form for vold. Når en kvinde henvender sig hos Danner, kan hun få tilbudt en pjece, som hun kan give til sin partner eller ekspartner, om behandlingen af voldsudøvere hos Dialog mod Vold. Danner vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det er relevant at udlevere pjecen.
Når personer, der er udsat for vold i hjemmet, henvender sig til Danner, andre krisecentre eller Mødrehjælpen for at få rådgivning, tage ophold eller gå i behandling, vil der altid være grundlag for en indsats målrettet voldsudøveren. Behandling af udøveren kan være centralt i indsatsen for at sikre den voldsudsatte og dennes børn en tilværelse uden vold. Særlig i de tilfælde, hvor parret vælger at blive sammen. Men også i de tilfælde, hvor parterne går fra hinanden, er det relevant at oplyse udøveren om mulighederne for at modtage rådgivning og behandling. Hvis parret har børn, skal de kunne samarbejde og sikre, at børnene ikke igen oplever eller bliver udsat for vold i udøverens hjem. Endelig er det altid relevant at forebygge, at udøveren udsætter en eventuel ny partner for vold.

Kommunerne skal på banen
Samarbejdet mellem Danner og Dialog mod vold er en start. Men i de tilfælde, hvor det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at den voldsudsatte kvinde opfordrer sin partner eller ekspartner til behandling, vil det være godt, hvis kommunen kunne handle på det. Når en kvinde, der er udsat for vold tager ophold på et kvindekrisecenter, bliver kommunen orienteret, fordi den ifølge Servicelovens § 109 skal betale for opholdet. Hvis kvinden har børn, vil kommunen også modtage en underretning fra krisecentret om, at moderen til børnene har taget ophold på et krisecenter på grund af vold i hjemmet. Kommunen kan på den baggrund vælge at tage kontakt til voldsudøveren og oplyse om mulighederne for rådgivning og behandling. I Sverige anbefaler Socialstyrelsen kommunerne, at de tilbyder hjælp til udøveren. I Finland er det normal praksis at udøver kontaktes af krisecentret. Vi anbefaler at vi får indført en tilsvarende forpligtigelse i Servicelovens § 109 om, at kommunerne skal tage kontakt til udøveren og oplyse om behandlingstilbud.
Hvis vi skal lykkes med at nedbringe omfanget af vold i hjemmet og effektivt forebygge den negative sociale arv, så skal vi sætte ind på alle tænkelige måder. Derfor kalder vi på mere politisk bevågenhed på dette oversete samfundsproblem. Og fredag på Folkemødet tager vi debatten om, hvordan vi styrker samarbejdet på tværs af kommuner, krisecentre og Dialog mod Vold.

Susanne Nour Magnusson, direktør i Dialog mod Vold