Kursus ved den internationalt anerkendte psykolog Justine Van Lawick

Dialog Mod Vold har fået muligheden for at udbyde kurset ”Familieterapi i arbejdet med vold i nære relationer” i samarbejde med Justine Van Lawick, den anerkendte hollandske psykolog, der selv har arbejdet med vold i nære relationer. Hun er blandt andet kendt for behandlingsprogrammet ”No Kids in the Middle”, som hun har undervist i de seneste par år i en række lande i Europa.

Ingen i den voldsramte familie skal glemmes

Justine Van Lawick arbejder med familieterapi. Søgen efter energi og vitalitet midt i tragedier er en helt central aspekt af Justine van Lawicks arbejde. Hun har publiceret en række artikler og bøger, bl.a. bogen Intimate Warfare – regarding the fragility of family relation fra 2009. Hun argumenterer for at vi som psykologer påvirker mønsteret i familien ramt af intrafamiliær vold, uanset om familien går i familieterapi eller arbejder med individuelle forløb. Kurset fokuserer på hvordan hele familien involveres i behandlingen.

Samarbejde skaber bedre resultater

Kurset er delt op i 2, hvor første del vil centrere sig om en indføring i det familieterapeutiske felt, og anden del vil bygge på kursisternes egne erfaringer. Justine Van Lawick vil først introducere sin egen fremgangsmåde med voldsramte familier, men du får i andel del af kurset lov til at arbejde med dine egne sager gennem forskellige øvelser og aktiviteter.

Er du interesseret?

Kurset er for dig, der har interesse for eller arbejder med vold i nære relationer. Du er psykolog eller terapeut og arbejder med eller interesserer dig for vold i nære relationer. Kursets første del vil finde sted 31. oktober og 1. november 2018, mens anden del er 13. og 14. marts 2019. Både første og anden del vil foregå på Dialog Mod Volds adresse: Struenseegade 9, 2200 København N.

Du kan læse den uddybede kursusbeskrivelse og finde alle de relevante informationer her.