Når traumer smitter – Forebyggelse af sekundær traumatisering i Dialog mod Vold

 

Sekundær traumatisering er et emne som i mange år er blevet diskuteret i henhold til torturofre, traumatiserede forældre og flygtninge, hvis traume har smittet børnene på en måde så disse begynder at udvise samme symptomer som forældrene. Dette har blandt andet forskeren Edith Montgomery problematiseret.

Læs mere her og her .

I Dialog mod Vold er vi optaget af forebyggelsen af sekundær traumatisering af to årsager. For det første er det vigtigt for os at tilbyde en behandling, som tager fat på forældrenes traumer, så disse ikke vandrer til børnene i familien. For det andet er vi meget optaget af risikoen for sekundær traumatisering for vores behandlere, der arbejder med traumatiserede mennesker. Sekundær traumatisering kan bevirke, at behandleren overtager klienternes traumer, hvilket påvirker både professionelt og privat. Per Isdal, som er forfatter og leder af Alternativ Til Vold i Stavanger, har personligt oplevet dette, og i dag skriver og holder han kurser om emnet. Læs også artiklen om sekundær traumatisering her.

Ny metode til emotionel debriefing

Før påske havde vi i Dialog mod Vold besøg af Per Isdal til en udviklingsdag med fokus på, hvordan vi i arbejdet med voldsudøvere og voldsudsatte, børn og voksne, kan forebygge sekundær traumatisering af vores behandlere. For selvom vores behandlere elsker jobbet og brænder for feltet, er der en risiko for at blive påvirket af arbejdet. Per Isdal havde gode råd og metodiske værktøjer med til dagen.

Per Isdal lagde især vægt på vigtigheden af emotionel debriefing og introducerede en konkret metode, som han kalder lejrbål. Et lejrbål fokuserer på deling af følelser, der fylder. Lejrbål gennemføres i en fortrolig gruppe ca. én gang om ugen med en bålmester, som skal sørge for at lejrbålets rammer holdes. Lejrbålet tager udgangspunkt i, at hver deltager tænker på og fortæller om en specifik situation i den forgange uge og hæfter sig ved den følelse denne har efterladt.

Sekundær traumatisering påvirker på den måde, at man ganske umærkeligt forandrer personlighed, for Per Isdal betød det for eksempel at gå fra at se franske film til Paradise Hotel. Det er en følelse af udbrændthed og ingen overskud til at være social og endeligt heller ikke overskud til sit arbejde. Man forandrer sig, bliver mere alvorlig, kynisk over for andre mennesker og mere vred. Det er giftstofferne i arbejdet som vi tager med hjem, fortalte Per Isdal med en metafor.

Flere behandlere i Dialog mod Vold kunne genkende elementer i Per Isdals historie, og via hans erfaringer kan vi nu forebygge og være mere opmærksomme på signaler, der kan være tegn på sekundær traumatisering. Problemet er således ikke, at Paradise Hotel vinder aftenen over franske film. Problemet opstår, når en bestemt måde at fordrive aftenen på, bliver til en nødvendighed.

I vores behandlergruppe resulterede dette i dialog om, hvordan vi bedst garderer os mod sekundær traumatisering. Der var i behandlergruppen stor enighed om, at lejrbål kunne være en god forebyggende metode, således at følelser ikke får lov til at hobe sig op. Ulla Damgaard, seniorpsykolog og afdelingsleder i København, sagde: ”Sundheden ligger i at kunne mærke, hvornår det ikke er hensigtsmæssigt og forstå og handle på, hvad det er vores arbejde gør ved os”. ”Men hvornår er en sag slem nok til, at du deler den med dine kollegaer, og hvornår er voldsomt, voldsomt nok”, kommenterede Mozhdeh Ghasemiyani, psykolog i København. Anne Lippert, psykolog og afdelingsleder i Århus, tilføjede: ”Vi kan jo tænke, at de andre også får slemme historier at høre og så skal de ikke belemres med mine. Derfor er det godt, hvis vi får nogle faste rammer i forhold til at dele de svære følelser”.

Susanne Nour Magnusson, direktør i Dialog mod Vold samlede op på dagen med at sige:

”Det er lige præcis den åbenhed, der er nødt til at være på en arbejdsplads som vores. Vi er nødt til at dele, diskutere og tale om de svære historier, de svære sager. Udover vores ugentlige kliniske konference, hvor vi sammen deler og tager de vanskelige behandlingsmæssige beslutninger indfører vi derfor lejrbål en gang om ugen i alle Dialog mod Volds afdelinger, sådan at vi sikrer at der sker en løbende emotionel debriefing. Det gør vi for at forebygge, at vi selv bliver smittet af vores klienters traumer og det gør vi for at sikre, at vi kan blive ved med at give den bedst mulige behandling til vores klienter og familier”.