Kærestevold – hvordan fremmer vi god datingstil og digital dannelse?

For nyligt afsluttede det treårige projekt Voldsom Kærlighed (VK), der var støttet af Velux Fonden og havde fokus på kærestevold blandt unge mellem 16 og 24 år. Projektets mål var tabubearbejdelse, holdningsændring og forebyggelse, samt intervention i form af rådgivning og behandling til unge udøvere af kærestevold. Ud af de unge udøvere, der opsøgte behandling i VK, var 51 % mænd og 49 % kvinder, hvorimod fordelingen er hhv. 90 % mænd og 10 % kvinder for voksne voldsudøvere, der opsøger behandling i Dialog mod Vold.

Projektets resultater: 132 telefoniske rådgivninger, 76 workshops og foredrag, 63 samtaleforløb samt 60 rådgivninger til musikevents og festivaler. Vi har været på Roskilde Festival, Northside, Distortion, Stella Polaris og Bas Under Buen. En af vores vigtigste erfaringer var netop hvor vigtigt, det var at være der, hvor de unge var og møde dem i øjenhøjde – ung til ung.

I alt har vi gennem projektet været i kontakt med 3.680 unge. Et vigtigt emne, vi har talt med de unge om, er, hvad er god datingstil eller kærestestil om man vil. Se hvad de unge selv sagde:

Se videoen “Kærestepolitik”, hvor de unge selv fortæller.

Se også ambassadør Pede B freestyle – om hvorfor det er sejt at søge hjælp, når man har et problem.

Oplysning og håndtering af voldsomme følelser

Et af projektets vigtigste fund peger imidlertid på manglende oplysning blandt den yngre befolkning om de forskellige typer af vold. Flere af de unge opfatter det nemlig ikke legitimt at bede om hjælp, når volden har anden udtryksform end fysisk. En kvindelig deltager på 22 år udtrykker følgende:

”Jeg håbede på, at det ville resultere i, at jeg holdt op med at blive fysisk. Men jeg synes også, at jeg igennem forløbet har lært, at vold også kan være meget andet end egentlig fysisk vold. Og efterfølgende tror jeg det gik op for mig, at jeg også gerne ville stoppe med alle de andre former for vold,” (Kvinde, 22 år).

Det gjorde sig generelt gældende for de unge deltagere af projektet, at de ikke havde lært at håndtere svære følelser, som så til gengæld blev udmøntet i form af vold. Det endelige problem ligger derfor i at forstå de voldsomme følelser, hvor de kommer fra, og hvordan man skal håndtere dem. Således, lære at fastholde en konstruktiv relation og håndtere sine voldsomme følelser, præsenterede sig både som den fornødne succesoplevelse og som de unges største udfordring.

I den digitale verdens virvar

Når nu vi lever i en i stigende grad digitaliseret verden, kommer det ikke som en overraskelse at håndtering af vold og svære følelser ikke begrænser sig til det fysiske miljø, men transcenderer disse rammer og rækker ind i det elektroniske og virtuelle liv. Elektronisk vold, hævnporno og, hvad regeringen har defineret som digitale sex-krænkelser i deres seneste udspil fra den 3. februar 2017, var emne for en stor del af rådgivningen og dialogen med de unge i projektets forløb. De unges akilleshæl – nemlig, at håndtere voldsomme følelser og fastholde konstruktive relationer, bliver nemlig så meget sværere at definere og sætte grænser for, når man taler om de flydende sociale medier. Det er derfor vigtigt at vi udvikler undervisningsmateriale i digital dannelse og socialt kodeks på nettet, forklarer direktør Susanne Nour Magnusson, Dialog mod Vold, der stod bag projektet.

Anbefalinger:

Med baggrund i projektets resultater og erfaringer, anbefaler Susanne Nour Magnusson, at der fremadrettet sættes politisk fokus på følgende tre indsatsområder:

1) udvikling af undervisningsmateriale og træning af lærere i at undervise i god kærestestil samt digital dannelse og socialt kodeks på nettet,

2) oplysning, god datingstil og digital dannelse skal på skoleskemaet for at få de unge til at reflektere og sætte grænser, så der skabes en kultur om fællesansvar, hvad angår digitale krænkelser,

3) der etableres mulighed for at tilbyde hjælp til såvel udøvere og udsatte for kærestevold som udøvere og ofre for digitale krænkelser.

Dialog mod Vold vil i den kommende tid gå i dialog med blandt andet ligestillingsordførerne om de ovennævnte anbefalinger.