Interview: At arbejde med vold i nære relationer blandt unge

At arbejde imod vold i nære relationer er ofte rettet mod voksne, men det danske projekt “Voldsom Kærlighed” henvender sig til unge mellem 16 og 24 år.

Resultaterne fra projekt Voldsom Kærlighed blev præsenteret på konferencen ICMEO om mænd og ligestilling mellem kønnene, som blev afholdt i Stockholm den 15. og 16. maj i år.

Susanne Nour Magnusson, direktør i Dialog mod Vold, som projektet ”Voldsom Kærlighed” er en del af fortalte blandt andet på konferencen om måden psykologerne i projektet kommunikerede med de unge, ”Ud over at vi har tilbudt rådgivning og behandling af unge – ikke kun mænd – fra 16 til 24 år, har vi også afholdt workshops om vold i nære relationer på gymnasier, efterskoler og musikfestivaler, og bakket kommunikationen op med film og some kampagner.”

Formålet i foredragene og de dialogbaserede workshops er at øge viden om vold i kæresteforhold, at bearbejde tabuer og udvide de unges forståelse af, hvad vold er, hvorfor vold opstår samt aktivt arbejde med de unges egne holdninger.

Kærestevold er ikke kun et skænderi engang i mellem. Kærestevold er voldelige handlinger, som gentager sig – og det er noget du gør mod din kæreste eller din ekskæreste.

Se filmen om unge og kærestevold her

Du kan læse hele artiklen på det svenske ligestillingsministeries hjemmeside her