Hver 4. udsat for partnervold er mand

 

Mænd, der bliver udsat for vold i hjemmet, kan fortælle historier, der ligner det, som kvinder bliver udsat for fra en voldelig partner. Men de voldsudsatte mænd fortæller sjældent om det. For de frygter ikke at blive troet på, oplever mistillid og har ikke de samme rettigheder og muligheder for hjælp og støtte som voldsudsatte kvinder.

Den 2. maj blev der med en høring på Christiansborg sat fokus på partnervold mod mænd – omfanget og karakteren af volden, mændenes støttemuligheder og behovet for forebyggelse.

Direktør Susanne Nour Magnusson fra Dialog mod Vold var oplægsholder på høringen, hvor hun blandt andet fortalte, at kvinder udgør 10 %, af de udøvere af vold i nære relationer, der kommer i behandling hos Dialog mod Vold. Blandt de mandlige udøvere, der udgør 90 % af dem, der kommer i behandling, har 22 % været udsat for vold fra deres partner. Der er således tale om en form for gensidig vold eller selvforsvar. Karakteren af den vold, er endnu ikke ordenligt belyst. For begge køn gælder det, at 74 % af de udøvere, der kommer i behandling, har oplevet vold i barndommen. Hvis vi vil stoppe volden og bryde den negative sociale arv, er det derfor afgørende med en forebyggende indsats med fokus på, at både mænd og kvinder kan være udøvere af vold i nære relationer.

Når mænd bliver udsat for partnervold

Den 5. maj udkom bogen ”I Kærlighedens Navn” af Elsa Holmer, som var medarrangør af høringen på Christiansborg. Bogen sætter fokus på partnervold mod mænd ved en genfortælling af en udsat mands, Bjørns, historie.

Bjørns historie minder på mange måder om de historier, som kvinder på krisecentre, kan fortælle. Det starter med psykisk vold i form af ydmygelser og trusler, der langsomt nedbryder selvtilliden hos den udsatte. Volden eskalerer, bliver mere og mere grov og ændrer karakter til fysisk vold. Det foregår i en vekslen mellem voldelig og kærlig adfærd, der gør det svært at bryde ud af forholdet, og den udsatte isolerer sig fra familie og venner.

Mange har svært ved at forstå, at mænd i et heteroseksuelt forhold kan blive udsat for fysisk partnervold, da de ofte er fysisk stærkere end deres kvindelige partner. Bjørn oplevede gentagende gange episoder, hvor han blev sparket og slået af sin kone. Men han slog aldrig igen, for som barn havde han oplevet sin far slå sin mor, og lovet sig selv, at han aldrig nogensinde ville slå nogen.

Ifølge Mandecentret oplever de voldsudsatte mænd, der opsøger hjælp, ofte at blive mødt med mistillid i offentlige institutioner. Partnervold er tabubelagt for både mænd og kvinder. Men for mænd er der tale om en endnu større barriere, der skal overvindes.  Og der er behov for holdningsændring hos såvel myndigheder som i almenbefolkningen, samt anerkendelse af, at mænd også kan være ofre for partnervold.

Læs mere om de særlige udfordringer for mænd udsat for partnervold i en Norsk undersøgelse.

Behov for ligebehandling og fokus på forebyggelse

En særlig udfordring for voldsudsatte mænd er manglende adgang til støtte og rådgivning. Kvinder, der bliver udsat for vold i hjemmet, har jf. Servicelovens § 109 ret til at komme på krisecenter, hvor hendes børn skal tilbydes psykologbistand. Mænd er ikke omfattet af § 109. De har derfor ikke samme ret til at komme på krisecenter, og deres børn bliver ikke tilbudt psykologbistand. Blandt de ligestillingsordførere og NGO’er, der var til stede under høringen på Christiansborg, var der bred enighed om, at retten til hjælp, når man bliver udsat for vold i hjemme, ikke bør afhænge af om man er mand eller kvinde.

33.000 kvinder og 13.000 mænd bliver været år udsat for vold i hjemmet. Mændene udgør således omkring en fejredel af de voksne, der bliver udsat for vold i hjemmet. Ligegyldigt om det er en mand, en kvinde eller begge parter i et parforhold, der bliver udsat for vold, så kan der være børn, der overværer volden eller selv bliver udsat for den, og som risikerer at bære volden med ind i voksenlivet. Der er tale om en negativ social arv, der skal brydes. Derfor mener vi i Dialog mod Vold, at der i indsatsen mod partnervold skal være fokus på forebyggelse. Der bør sættes ind så tidligt som muligt, og ikke først, når volden er blevet så massiv, at det kræver politi, krisecenter og traumebehandling.

Forebyggelse kræver indsats på flere niveauer. Som primær forebyggende indsats har Dialog mod Vold med projekt Voldsom Kærlighed været ude på landets skoler, ungdomsuddannlser og musikfestivaller med indsats mod kærestevold. Desværre kan vi ikke videreføre denne indsats på grund af manglende finansiering. Som lovende sekundær forebyggende indsats drev vi i 2012 – 2015 et interventionscenter i samarbejde med LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) og Østjyllands Politi. Det var et tilbud om rådgivning til par, hvor politiet havde måtte rykke ud på grund af vold. Projektet viste gode resultater, men måtte lukke ned på grund af manglende finansiering.  Som tertiær forbyggende indsat har vi vores psykologfaglige behandlingstilbud i København, Aarhus og Odense til udøvere af vold i nære relationer og deres familie. Vi vil meget gerne ud i resten af landet, så alle, der har behov for det, får adgang til behandling. Øget forebyggelse af vold i nære relationer med behandlingstilbud i kommunerne kan blandt andet udbydes som et tilbud efter Servicelovens § 11 stk. 3.