Dialog mod Vold virker

”Da det var på sit højeste, havde jeg ikke fantasi til at forestille mig, at det kunne blive bedre. Men da jeg kom i behandling, begyndte det at ændre sig. Efterhånden lærte jeg ikke at sætte de voldelige følelser og handlinger forrest, men at tage det i opløbet. I dag er jeg ikke længere voldelig.”

Sådan siger en tidligere voldsudøver. For ham, som for de fleste andre, er det tydeligt, at vold er en uhensigtsmæssig adfærd. Men selvom han havde viljen, var det meget svært for ham at handle anderledes. Erfaringerne viser, at voldelig adfærd oftest har dybereliggende årsager, som kræver behandling. Det er en adfærd, det kræver hjælp til at stoppe.

I dag har voldsudsatte familier – ofre, pårørende og udøvere – mulighed for at søge hjælp til at stoppe volden. Den mulighed risikerer dog at forsvinde, hvis der ikke sikres en fortsat finansiering til Dialog mod Vold. Og det er dybt problematisk.

Voksne, der udsættes for vold, kan udvikle alvorlige traumer. De lider ofte af mentale helbredsproblemer som posttraumatisk stress, depression, angst, selvmordsforsøg og misbrug.

Volden har også konsekvenser for tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hver fjerde voldsudsat kvinde mister sit job og kun halvdelen af de kvinder, der er udsat for vold i hjemmet, er i arbejde.

Børn er også ofre for vold i hjemmet. Statens Institut for Folkesundhed skønner, at 33.000 børn lever i hjem med vold. En meget stor del af dem bliver selv udsat for vold. Men alene dét at overvære vold mellem forældrene kan være stærkt traumatiserende. Børn og unge, der tidligt udsættes for vold, har større risiko for at få psykiske og sociale vanskeligheder. Og børn, der vokser op i hjem med vold, er i stor risiko for negativ social arv. Over halvdelen af de kvinder, der kommer på krisecenter, har haft en opvækst præget af vold. Og 74 % af de voldsudøvere, der kommer i behandling hos Dialog mod Vold, er vokset op i voldelige hjem.

Udover de menneskelige konsekvenser, har volden også store samfundsmæssige omkostninger. Udgifter til krisecenterophold, læge- og sygehusbesøg, indsats i politi og retsvæsen og tabt arbejdsfortjeneste er opgjort til én halv milliard kr. årligt. De årlige udgifter til anbringelser og andre sociale foranstaltninger målrettet børn og unge udgør 14,3 mia. kr. og vold i hjemmet er en af de afgørende årsager til anbringelser.

En af de centrale indsatser på området er AskovFondens landsdækkende behandlingstilbud i Dialog mod Vold. Det klare mål for behandlingen er at stoppe volden. Voldsudøveren bliver tilbudt et forløb med fokus på, at han/hun skal erkende og tage ansvar for sine voldelige handlinger.  Det er den eneste måde, hvorpå vi effektivt kan stoppe volden og sikre, at partneren og børnene ikke bliver udsat for yderligere vold. Og vores behandling i Dialog mod Vold virker! 86 pct. af dem, der har været i behandling, er ikke længere voldelige. Det er sund fornuft at fortsætte med de tiltag vi ved, der virker.

Det ligger mig stærkt på sinde at gøre opmærksom på, at det er væsentligt at sikre, at der fremadrettet bliver prioriteret midler til at stoppe volden og forebygge nye tilfælde. En forebyggende indsats med behandling til både ofre og udøveren, er den eneste måde, vi effektiv kan stoppe volden og skabe tryghed for voldsofre og børn.

Susanne Nour Magnusson, direktør i Dialog mod Vold