Børn kan og skal beskyttes mod en barndom med vold – hvorfor gør vi det ikke?

I går kom den nye årsstatistik fra Socialstyrelsen om kvinder og børn på kvindekrisecentre. Den viser at 1649 børn var på krisecenter i 2017. 21% af disse børn havde været på krisecenter flere gange. Ud af de 1689 kvinder der i 2017 var på krisecenter var 27% gengangere. Tallene taler sit tydelige sprog. Krisecenterophold stopper ikke volden og beskytter ikke kvinderne og i særdeleshed ikke børnene mod gentagen vold.

Dialog mod Vold har overfor såvel socialminister som justitsminister og ligestillingsminister udtrykt vores store bekymring for disse børn. Når vores system har dokumentation på at et barn lever med vold i hjemmet, skal der sættes ind med hjælp til dette barn. For at hjælpe et barn er man nødt til at hjælpe begge dets forældre og man er nød til at fokusere på deres fælles forældreskab.

27 procent af børnene der kommer på krisecenter fortæller, at de inden for de seneste 12 måneder selv har været udsat for fysisk vold, og 54 procent at de har været udsat for psykisk vold. 60 procent af børnene har overværet eller overhørt fysisk og/eller seksuel vold mod mor, og 91 procent har overværet eller overhørt psykisk vold mod mor.

Du kan læse hele årsstatistikken her.

Du kan læse Dialog mod Volds artikel i Altinget her

Kommunen skal forpligtes

Når en kvinde eller mand kommer på krisecenter, ved kommunen at børnene i familien lever med vold. Når en forælder kommer på krisecenter anden eller tredje gang med sine børn, så har kommunen vidst det rigtig længe.

Vi vil gerne gøre opmærksom på at der er en række tilfælde hvor kommunerne ved at der er børn der lever med vold, uden at der bliver fulgt op på den voldsudøvende forælder. Kommunen ved at der er vold når:

– En kvinde og medfølgende børn flytter på krisecenter

– En kvinde anmoder kommunen om koordinerende rådgivning efter et krisecenterophold.

– Der er indgivet en underretning og gennemført en § 50 undersøgelse, som bekræfter, at der er udøvet vold i familien.

– Der er en sag i Børnehuset, som bekræfter at der er udøvet vold eller seksuelle overgreb i familien.

Forebyggelse skaber langvarige resultater

Voldelig adfærd kan stoppes. Voldsudøver kan lære at håndtere deres følelser på en måde der ikke skader deres nære. For 62% af voldsudøvere der kommer i behandling hos Dialog mod Vold er effekten af behandlingen langvarig.

Hvis vi skal beskytte børn – og det skal vi – er vi nødt til at stoppe volden. Dialog mod Vold arbejder for at kommuner bliver forpligtet på at lave handlingsplaner for begge forældre – både den voldsudsatte og den voldsudøvende. Kommunerne skal også forpligtes på at sætte ind med ambulant behandling der fokuserer på det fælles forældreskab.

Mange børn er bange for at blive som deres forældre. Deres bekymring er ikke uden grund, da vi ved fra såvel national som international forskning at den største risikofaktor for selv at blive voldsudøver er at vokse op med vold i hjemmet. 74% af alle de 1700 udøvere der har gået i behandling i Dialog mod Vold voksede selv op med vold. Vold går i arv. Derfor er det så vigtigt at vi fokuserer på barnets perspektiv. Vi skal sætte ind med løsninger der har fokus på forældeskab og på at stoppe den voldelige adfærd.

Årsstatistikken viser også at 38% af de 1689 kvinder der var på krisecenter i 2017 havde levet med vold i mere end 5 år. 13 procent i mere end 10 år. Flertallet havde børn. 5 år er meget lang tid i et barns liv. 10 år er en hel barndom. Tallene kalder på handling.

Vi kan beskytte børn mod en hel barndom med vold. Vi kan sørge for at de ikke selv kommer til at udøve vold senere i livet. Hvorfor gør vi det ikke?