ARTIKEL: MØDRES VOLD MOD BØRN

Susanne Nour Magnusson direktør i AskovFondens afdeling Dialog mod Vold udtaler sig i dagens udgave af Jyllands Posten i en artikel om Red Barnets nye rapport om kvinders vold mod børn.  Vi skal kunne tale om den vold børn bliver udsat for, så vi kan hjælpe hele familien og bryde voldsspiralen og den sociale arv.

I AskovFondens Vidensafdeling ved vi – gennem mere end 17 års dokumentation af vold i nære relationer – at 74% af dem, der udøver vold selv har oplevet vold i barndommen. Enten mod dem selv eller mellem deres forældre.  Dialog mod Vold tilbyder behandling behandling til både børn og voksne, voldsudøvere og voldsudsatte. Det er nødvendigt for at sikre børnene en fremtid uden vold.

Du kan læse artiklen direkte i Jyllands Posten her og du kan læse hele Red Barnets rapport om kvinders vold mod børn her

Læs mere om Dialog mod Volds bearbejdende samtaler fra voldsramte familier og vores støttende samtaler med børn fra voldsramte familier

Dialog mod Vold er i en kortlægning fra VIVE fremhævet som landets førende inden for vold mod børn og unge

 

Artikel fra Jyllands Posten skrevet af: Hanne Fall Nielsen

BØRN SLÅR SIG PÅ ET TABU: MOR SPARKER, RIVER, RUSKER, NIVER OG SKUBBER BØRN MERE END FAR

Det hedder en voldsmand. Ordet voldskvinde vil ordbogen slet ikke kendes ved.

Socialminister Mai Mercado (K) indrammer med den lille ordleg den traditionelle forestilling af, hvem der løfter hånden til vold i hjemmet.

»Vi er ganske enkelt ikke vant til at tænke mere bredt og erkende, at også kvinder ? desværre ? slår deres børn,« fortsætter ministeren.

At udbrede erkendelsen af, at både mor og far slår, er netop budskabet fra Red Barnet, som har samlet en række undersøgelser, der dokumenterer kvindernes voldelige rolle.

Når det gælder psykisk vold som nedladende bemærkninger, konstant skæld ud og trusler, fører kvinderne, og den samme position har de, når det gælder den mindre grove vold som riven, rusken, skubben og niven. Indenfor grov vold som at blive slået eller sparket fører kvinderne også marginalt, og kun i de mest alvorlige voldstilfælde ? som ofte ender med kvinder og børn på krisecenter ? står en mand bag volden.

At vaneforestillingen om, at kvinderne ikke slår så meget som mændene, trives i bedste velgående, er psykolog Kuno Sørensen i Red Barnet ikke i tvivl om, og han frygter, at de kulturelle og kønsstereotypiske opfattelser skader de voldsramte børn.

»Vi må ikke blive blinde af vores egne forestillinger om, hvad forældre gør mod deres børn, og hvem af forældrene, der udfører handlingen. Så risikerer de børn, der udsættes for vold fra kvinder at blive mødt med et endnu større tabu eller afvisning end andre voldsramte børn, og sådan skal det ikke være. Disse børn har krav på lige så stor opmærksomhed og forståelse, som hvis krænkeren var en mand,« siger han.

Moren mere aggressiv

Samme toner lyder fra både Børnerådet og Børns Vilkår, og begge organisationer anerkender, at kvinderne fylder ganske meget i voldsstatistikken samtidig med, at det kvindelige islæt i vold mod børn ikke i tilstrækkelig grad er fremme i lyset.

»For det første har vi nok som samfund svært ved at erkende, at volden desværre stadig florerer i mange hjem, selv om det er 20 år siden, at revselsesretten blev afskaffet, og det blev ulovligt at slå sine børn. Dernæst strider det også mod vores almindelige opfattelse, at en mor slår sine børn, fordi hun ? stadig ? betragtes som den primære omsorgsperson,« siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Han peger på, at mange kvinder lever alene med deres børn, og derfor opstår konflikterne indlysende nok mellem mor og børn. Samtidig understreger han, at volden altid kommer ind som magtmiddel ? eller snarere afmagtsmiddel.

»Det er et kæmpe overgreb for det barn, som bliver udsat for vold ? uanset om det er en mand eller kvinde, som slår. Men det er klart, at barnets lidelser forstærkes, hvis det ikke bliver mødt med tillid, når det forsøger at fortælle, at det er mor, som står bag krænkelserne,« siger Rasmus Kjeldahl, der peger på mere oplysning og flere kampagner både rettet mod den almindelige befolkning og de fagpersoner, som skal hjælpe børnene.

At danskerne generelt ikke i særlig høj grad tiltror kvinderne voldelige tendenser viser en meningsmåling, som Analyse Danmark har foretaget for Red Barnet. Her svarer to af tre danskere, at de tror på faren som den voldelige hovedfigur i de voldsramte hjem.

Den holder ikke længere, konstaterer Per Larsen, formand for Børnerådet, der på sin vanlige, ligefremme facon konstaterer, »moren faktisk er mere aggressiv end faren i mange sammenhænge«.

Også han angiver mere oplysning som vejen frem, men han er ikke så optaget af, om det er mænd eller kvinder, som slår.

Både offer og udøver

»Jeg vil ønske, at man i højere grad går til det enkelte barn og forsøger at hjælpe det hele vejen rundt. De skal tage udgangspunkt i barnets mistrivsel, og hvis det også handler om vold ? det gør det jo desværre ikke sjældent ? skal hele familien hjælpes,« siger Per Larsen, hvis fortid som chefpolitiinspektør i København ikke fornægter sig.

Per Larsen er nemlig overbevist om, at hvis volden i det enkelte hjem ikke standses, vil børnene tage volden med sig som redskab i deres ungdoms- og voksenliv.

»Og her har vi fødekæden til megen dårligdom som rocker- og bandemiljøer,« siger han.

I behandlingsinstitutionen Dialog mod Vold, som tager sig af både børn og voksne, understreger direktør Susanne Nour Magnusson vigtigheden af at få brudt tabuet omkring kvinder og vold, fordi det er en forudsætning for den rette hjælp. Samtidig peger hun på, at volden ofte optræder i meget komplicerede mønstre i en familie.

»Vi ser kvinder, som selv er ramt af vold og dermed er ofre og ganske pressede. Desværre er det ikke sjældent, at de også selv benytter volden som middel overfor deres børn. Her har vi nok traditionelt haft et kvindeperspektiv, hvor vi hovedsageligt har set kvinden som offer. Men et offer kan også være voldsudøver, og her skal vi nok fremover i højere grad have et børneperspektiv,« siger hun.

Ifølge Red Barnets kortlægning trives volden især i familier, som er præget af misbrug, psykisk sygdom og generel mistrivsel, ligesom volden også figurerer i familier med såkaldte diagnosebørn. Endelig fylder også børn i familier med ikke-vestlig baggrund i statistikken over voldsramte.

Selv om der ikke er valid statistik på området, vurderer Kuno Sørensen fra Red Barnet også, at kvinder spiller en større rolle i seksuelle overgreb mod børn.

»Det kan vi ikke mindst se i forbindelse med vores fokus på børnepornografi. Her er kvinderne også ganske aktive med overgreb,« siger han.

Flere børnerettigheder

I de kommende uger skal politikerne på Christiansborg diskutere børnerettigheder på baggrund af et udspil fra regeringen, som ønsker at bruge 24 mio. kr. til bl.a. voldsramte børn. En del af pengene skal bruges til at øge åbningstiden på Børnerådets Børnetelefon.

»Men vi skal også have kastet mere lys over dette område med vold i hjemmet og få lært børnene, at de ikke skal finde sig i vold. Det er ligesom gået lidt i glemmebogen, men det er faktisk hamrende ulovligt at slå børn, og det har det været i over 20 år,« siger socialminister Mai Mercado.

Samtidig er hun meget optaget af at opkvalificere fagpersonerne omkring børnene mere, så de hurtigere tager affære, når et barn viser tegn på mistrivsel eller vold i hjemmet.

»Vi har fået flere underretninger i de senere år, men det er stadig sådan, at der er langt færre meldinger om vold og mistrivsel fra personalet i daginstitutioner end i skolerne. Det er uheldigt, for problemerne skal opdages så tidligt som muligt,« siger ministeren.

 

Læs mere om Dialog mod Volds familiebehandling

Dialog mod Vold er fremhævet som landets førende inden for vold mod børn og unge